Bornholm rundt d. 29. juni – 3. juli 2023

Så er vi klar til at vi igen til sommer kan komme til Bornholm og gå den fantastiske flotte
Ø rundt.
Skynd jer at tilmelde jer, så vi kan blive rigtig mange og bakke op om deres fantastiske
arrangement.
Det er en af de bedste ture i Danmark, den er på 125 km over tre dage – 30-45-50 km – så I skal selvfølgelig være i god træning for at kunne gennemføre turen. Det går jo noget op og ned derovre!
BEMÆRK: TILMELDING ER KUN GÆLDENDE VED BETALING.
Her følger de praktiske oplysninger, vær venlig at følge dem:
Afrejse: Torsdag d. 29. juni 2023 ca. kl. 19.00
Hjemkomst: Mandag d. 3. juli 2023 tidlig morgen
Pris: 1950,00 kr. Prisen dækker transport til og fra Bornholm,
startgebyr, overnatning på skoler og mad/drikke på rastepladserne.
Betaling: 1950,00 kr. inden 1. april 2023
eller 1000,00 kr. inden 1. april 2023 og 950,00 kr. inden 1. juni 2023.
Betalingen kan frem til årsskiftet ske i Postens Marchforenings lokale,
Ormslevvej 69 kld., 8260 Viby J, hver mandag fra kl. 19.00-20.00, og
efter årsskiftet også via bank på Regnr. 5394 Kontonr. 0247101 (husk at
skrive Bornholm på indbetalingen) Husk sidste-frist-dato.
Jo før I tilmelder jer, jo større er chancen for at I kommer med – men husk at tilmelde jer hurtigst muligt (INKL. BETALING).
Ved tilmeldingen skal I skrive hvor mange gange, I har gennemført marchen, jeres fødselsdato og -år, samt størrelse på T-shirt.
Da der ikke sejler natfærge fra Rønne til Køge mere, er vi nødt til at køre over Sverige hjemad, så jeg håber at vi bliver et pænt antal igen i 2023. Hvis vi bliver det, så er bussen med på Bornholm. Det er antallet af deltagere der bestemmer, hvor dyr turen bliver. Så I kan påregne at skulle efterbetale et mindre beløb på turen.
Ferie
Hvis bussen ikke er fyldt op med gængere, vil der være mulighed for at komme med derover og holde ferie. I kan rejse sammen med os, som skal derover for at gå. Fra vi kommer til Bornholm fredag morgen, til vi skal hjem igen søndag aften, skal I selv sørge for overnatninger samt forplejning.
Jeres pris er ca. 1.400,00 kr., som I skal indbetale inden den 1. april 2023. Kontakt mig pr. mail eller telefon hvis du/I er interesseret, så ser vi på, om der er plads.
En vigtig oplysning til alle
Ved afbud, vil det indbetalte beløb ikke blive tilbagebetalt. Dog ved familiemæssige årsager kan I kontakte mig, og jeg vil gøre alt hvad jeg kan for at få jeres startkort og rejsebillet solgt.
Med venlig hilsen
Ernst B. Larsen
Mobilnr. 22883101
e-mail: formand@postens-mf.dk